blöffe
/ˈb̥lœfə/
verbMeanings
- to boast, to brag
- to bluff
Examples
Er blöfft nur.
He's only bluffing.Conjugation
Präsens
| ich | blöffe |
|---|---|
| du | blöffsch |
| er / sie / es | blöfft |
| mir ihr sie / Sie | blöffed |
Inversion
| ich | blöffi |
|---|---|
| du | blöffsch |
| er | blöfft er |
| sie | blöfft sie |
| es | blöfft's |
| mir | blöffemer |
| ihr | blöffeder |
| sie | blöffed's |
| Sie | blöffed Sie |
Imperativ
| du | blöff |
|---|---|
| ihr | blöffed |
| Sie | blöffed Sie |
Perfektha blöfft